KFUM Centralforeningen historie

Begyndelsen / Formålet / Den første ledelse

KFUM Centralforeningen blev stiftet den 16. september 1878. Det skete i forbindelse med afholdelse af et møde i Indre missions Københavnsafdeling – hvor i alt 31 personer brød ud og dannede den nye forening.

Foreningens første formand blev pastor Vilhelm Schousboe, som i modsætning til Indre Mission ønskede at fokusere mere på ungdommen. Derfor ville man arrangere oplysende foredrag og kurser for unge mennesker – og faktisk hed foreningen fra start ”YNGLINGEFORENINGEN I KØBENHAVN”, men det ændrede navn til det nuværende kort tid efter. Foreningen var fra start inspireret af det engelske YMCA (Young Mens Christian Association), der formelt var blevet stiftet i London af George Williams i 1844.

I året 1884 trådte foreningen ind i det nystiftede verdensforbund YMCA, uden dog på det tidspunkt at være enig i verdensforbundets grundsætning, ”Pariser-basis”. Man blev derfor simpelthen smidt ud igen – og blev først endegyldigt medlem af verdensforbundet i 1899. Imidlertid var der op gennem årene blevet dannet adskillige overbygnings-KFUM-organisationer i Danmark, således f.eks. KFUM- & K i Danmark”, hvilket gjorde, at Verdensforbundet bad danskerne om kun at have et medlem i verdensforbundet. KFUM Centralforeningen trådte derfor ud af det direkte medlemskab i år 1982, og meldte sig samtidig ind i KFUMs Idrætsforbund.

Det teologiske grundlag for KFUMs (og for KFUKs) arbejde blev i vid udstrækning lagt af bevægelsens første generalsekretær Olfert Ricard (1872-1929). Han anså det som KFUMs opgave at forstå og hjælpe, så ungdommen kunne udvikle sig til gode kristne mennesker og gode borgere. Hermed grundlagde han bevægelsens fokus på at tolke evangeliet ind i unge menneskers eksistens – ud fra deres problemstillinger.

Foreningsrådet:

For at hindre, at nazisterne under anden verdenskrig kunne overtage midler i KFUM Centralforeningen blev det vedtaget på en generalforsamling i 1939 at oprette et såkaldt FORENINGRÅD, der fik til opgave at sikre KFUM Centralforeningens fortsatte eksistens. Rådet var selvsupplerende, det vil sige at hvis et medlem udgik, så udpegede de resterende selv et nyt medlem. Særligt formålsparagraffen og opløsningsparagraffen skulle beskyttes – og det blev indføjet i lovteksten, at kun ved vedtagelse af dette foreningsråd kunne der ske ændringer i disse 2 paragraffer. Biskoppen over København var født medlem og formand for Rådet. Heldigvis har der ikke været brug for Rådets indblanding i KFUM Centralforeningens normale drift – og Rådet blev i 1980 nedlagt.

Ud af KFUM (og KFUK, der var stiftet i 1883) voksede mange forskellige foreninger og organisationer. Her kan blandt andre nævnes KFUMs Soldatermission (1889), KFUM-spejderne (1910), KFUMs Idrætsforbund i Danmark (1918 – i dag: KFUM Idræt) og for vores egen forenings vedkommende Boldklubben(fodbold), Atletikklubben (Ben Hur), Tennisklubben, Håndboldklubben, Parkdrengekoret (- i dag. Det Danske Drengekor), KFUM Sangerne (i dag: Det Danske Kammerkor) og 2 KFUM-spejdergrupper (Borg-gruppen og Bispebjerg-gruppen på Nøkkerosevej) samt Minisporten, Badmintonklubben og Bordtennisklubben. Tidligere var KFUMs Svømme- og gymnastikklub også en del af KFUM Centralforeningen, den er nu en del af Hovedstadens Svømmeklub.

Faciliteter / ejendomme / anlæg m.v.:

Borgen i Rosenborggade/Gothersgade, Idrætsanlægget i Emdrup / Sommerlejren i Jægerspris / Huset på Nøkkerosevej / Hjortekærgrunden.
For at drive KFUM-arbejdet måtte man naturligvis have nogle faciliteter. Til at begynde med brugte man kirkerummene og andre lejede lokaler.

Borgen:
Først i starten af 1900-tallet påbegynder man etableringen af egne faciliteter. KFUM-borgen bliver den første, beliggende på hjørnet af Gothersgade, Tornebuskegade og Rosenborggade (ikke langt fra Nørreport station). Særligt bygningen i Rosenborggade (nr. 15-17) bør nævnes her, idet selve bygningen er fredet. Den er tegnet af arkitekt Henning Hansen og fremstår den dag i dag, som da den blev bygget i årene 1915-1917. KFUM Centralforeningen ejede denne bygning frem til 1975, hvor man solgte hele komplekset til Københavns Universitet. KFUMs logo og navn fremstår fortsat på den fredede bygning over indgangsdøren!

Idrætsanlægget i Emdrup inklusive klubhusbygningen:
I 1919 købte KFUM Centralforeningen et større areal i Emdrup af Københavns Kommune, blandt andet til brug for foreningens medlemmer som en slags Sommerhave, og ikke mindst til brug for foreningens blomstrende medlemmer i de forskellige idrætsgrene, primært de udendørs dyrkede, atletik, fodbold, tennis- og kricketspillere, der alle før måtte tage til takke med Fælledparkens arealer sammen med en hel del andre foreninger. Det købte areal var på i alt 122.500 kvadratalen (sv.t 48.000 m²) og kostede i alt 129.000 kr.
I marts samme år købte man en brugt militærbarak (den såkaldte røde pavillon) for 4.000 kr. – grunden blev nivelleret og barakken opstillet som stedets første klubhus med omklædnings- og badefaciliteter. I 1920 købtes yderligere et stykke jord, således at arealet stort set svarer til det, vi kender i dag. Anlægget blev beplantet og for i alt 380.000 kr. drænet i de næste par år – og stod klar til Fodboldafdelingens første turneringskamp på arealet den 17.august 1923.

Atletikstadion stod færdigt i 1925 – og året efter i 1926 stod hele anlægget klar til indvielse den 3. juli 1927. Sommerparken og idrætsanlægget blev herefter taget i brug af alle KFUM Centralforeningens medlemmer.
I 1943 blev den nuværende omklædnings- og facilitetsbygning opført, tegnet af arkitekt Arne Jacobsen – og indviet under deltagelse af kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid.

Årene gik, og i årene op gennem 1970erne måtte man indse, at det ikke økonomisk var muligt at drive et sådant anlæg på privat basis, hvorfor man solgte hele anlægget til Københavns Kommune, der pr. 1.januar 1980 overtog driften. Prisen for overdragelsen blev sat til 1 krone, tillagt at kommunen sikrede opførelse af en idrætshal. Primært til brug for håndbold til i alt 4,5 mio. kr., hvoraf KFUM Centralforeningen skulle erlægge de 1,5 mio. kr. Et væsentligt vilkår i aftalen var, at KFUM Centralforeningens forskellige idrætsafdelinger blev sikret en fortrinsaftale om benyttelsen af de forskellige aktiviteter, såfremt man kunne belægge arealerne med det til enhver tid fastlagte antal personer, som kommunen bestemte år for år. Den aftale er fortsat er gældende.
Anlæggets udendørs faciliteter bestod således af 3 fodboldbaner og først 4, siden 8 tennisbaner, Endelig har der i mange år været en spejderhytte i det sydvestlige hjørne.

I 2023 blev der etableret 2 padelbaner ved siden af tennisbanerne, samt 2 beachbaner ovre på den anden side af stien til Dyssegårdsparken. Samme år blev en af fodboldbanerne omlagt til en kunstgræsbane.

Tennishallen med 2 indendørsbaner:
Tennishallen blev bygget i 2022 og benyttes/drives alene af KFUM Tennis, der selv har finansieret byggeriet.

Emdrup Kirke i Emdrupparken (den såkaldte Barakkirke):
I takt med den almindelige vækst i befolkningsmængden, var der i starten af 1940erne vokset et behov for at etablere en ny kirke i området, hvilket resulterede i opførelsen af Barakkirken, der blev indviet i 1946. Den virkede som sognekirke i Emdrup Sogn frem til 1961. Senere blev klokketårnet nedtaget, og Parkdrengekoret, nu Det Danske Drengekor overtog bygningen. Senere rykkede KFUM’s bordtennisspillere ind i bygningen og i dag er bygningen indrettet med fitnessudstyr m.v. til brug for KFUM Centralforeningens forskellige idrætsmedlemmer.

Huset på Nøkkerosevej:
Villaen på Nøkkerosevej 25 blev opført i år 1940 og den var indrettet til præstebolig for præsten i Emdrup Kirke. Efter nedlæggelsen af kirken i Emdrupparken blev huset solgt som almindelig privatbolig – og købt tilbage til KFUM Centralforeningen i 1982 til brug som Foreningshus til benyttelse af alle Centralforeningens forskellige klubber og afdelinger – Ejendommen indeholder foruden fuld kælder, en stueetage med køkken, toilet stort opholdsrum samt et mindre værelse. På førstesalen er indrettet 4 rum, der benyttes som møderum. Endvidere et stort toilet og baderum.

Sommerlejren i Jægerspris:
Danmarks hyggeligste og bedst beliggende lejr, midt i naturskønne omgivelser ned til Roskilde Fjord og med Jægerspris slotshegn som nærmeste nabo blev bygget af KFUM Centralforeningen tilbage i årene1908/1909, og den indeholder blandt andet mulighed for op til 64 overnattende gæster, fordelt på 2 større sovesale, hver med 24 køjesenge, 6 dobbeltværelser, to værelser over køkkenet, en stor spisesal, en stor pejsestue samt køkkenfaciliteter og et par tønder land rundt omkring med boldbaner m.m. Lejren lejes ud til fremmede og benyttes derudover flittigt til ungdomsmedlemmerne i de forskellige foreninger og afdelinger i KFUM Centralforeningen.
En stor del af sommerlejren nedbrændte i januar 2022 og restaureret i efteråret 2024.

Hjortekærgrunden:
I år 1913 skænkede en privatperson Godsejer J. Hage, tidligere medlem af rigsdagen for partiet Højre, tidligere militærmand fra krigen i 1864 og ridder af Dannebrog et større stykke jord med træbevoksning – et areal på i alt ca. 13.000 m² på Dybendalsvej i Lyngby ned mod Mølleåen til KFUM Centralforeningen.
Et areal, som godsejeren overdrog til KFUM Centralforeningen primært til brug for spejderarbejdet.
I en avisartikel fra Lyngby Ugeavis i udtaler godsejeren: ”Jeg har med største glæde set arbejdet udvikle sig i KFUM-Divisionen, og vil glædeligt støtte op om dette arbejde med denne donation. Jeg glæder mig til i fremtiden at have spejdere rendende så tæt på min egen beliggenhed”.
Grundarealet har de seneste mange år ikke været benyttet ret meget, og da hele grunden er fredet er det ikke muligt at etablere alternative aktiviteter, hvorfor den ligger nærmest ubenyttet hen. Ingen har gennem de seneste snart 40-50 år ytret ønske om ar overtage grunden. KFUM Centralforeningens hovedbestyrelse har gjort flere forsøg siden 2001 på at få Lyngby-Tårbæk kommune til at overtage grunden til den offentlige ejendomsværdi. Kommunen har afslået hver gang – og grunden ligger derfor stadigvæk som KFUM Centralforeningens ejendom.

Forfattet af Vagn Christensen

Inspirationskilder til denne artikel:

Google og Wikipedia
Månedsblad for KFUM
Medlemsbladet for KFUM Centralforeningen, København
Emdrup grundejerforenings bog: ”Et åndehul i Storbyen”.
Bogen ”Drengeliv i KFUM”, særligt afsnittet om KFUM-bevægelsens tilblivelse.
Diverse dokumenter fra Kontorarkiverne